| ANTONIN DVORAK MUSEUM
Ke Karlovu 20,Prag 1,
Hvis der er en tjekkisk komponist som er kendt af udlændinge er det sandsynligvis Dvorák. Underetagen udstiller og dækker komponistens liv med mindeværdige ting som fotografier og nogle af komponistens kapper. Ovenpå findes en sal dekoreret med fresker hvor han øvede. Denne barokbygning blev bygget af den berømte Kilian Ignaz Dientzenhofer, hvis bygninger findes overalt i Prag. Mens det nu er restaureret til dets tidligere glans var det utroligt nok engang en markedsplads for kvæg.
BEDRICH SMETANA MUSEUM
Novotného lávka, Prag 1,
Smetana er nok den mest populære tjekkiske komponist I Tjekkiet, da han blev et symbol på tjekkisk kultur, men han er ikke så velkendt udenfor Tjekkiet.
BERTRAMKA: MOZART OG DUSEKS MUSEUM
Mozartova 169, Prag 5
Dette sted beskrives nogen gange som værende "Mozarts hjem," men hvad der er nærmere sandheden er at han boede her med venner som ejede villaen. Han komponerede dog nogle af sine mere berømte stykker her og bygningen er skøn på sin helt egen måde. Det huser en kollektion af Mozart relateret mindeværdige objekter og der afholdes ofte koncerter i villaen.
DET HISTORISKE MUSEUM
Lobkovický Palác, Jirská 1, Prag 1, Tel: 537306
Her finder man mange kunstskatte fra den Tjekkiske Republik, som vil give et godt indblik i landets historie.
DET JØDISKE MUSEUM
Jáchymova 3, Prag 1, Tel: 2481 0099
Dette museum er ret dyrt at besøge i forhold til tjekkisk standard, men deter prisen værd og billetterne giver faktisk adgang til tre museer. Hitler planlagde at opføre et museum i Prag som skulle være "et museum for en uddød race". Det er derfor nogle af de ældste religiøse objekter i Europa endte i Prag, og nu er del af samlingen. Det første sted at besøge er den gamle Jødiske Kirkegård. Der findes 12.000 grave fra 15 – 19 århundrede på denne kirkegård, fodi jødisk tradition forbyder opgravning af gravsteder. I forbindelse med kirkegården finder man det ceremonielle sted; Pinkas Synagogen, hvor der findes en kollektion af kunst skabt af jøder og jødiske børn som var interneret i Theresienstadt koncentrationslejren under 2.verdenskrig. Dette er en meget bevægende oplevelse, fordi kunstnerne aldrig blev voksne og de vidste selv at deres liv var kort. Billetten inkluderer også Klaus Synagogen, hvor man kan se en udstilling om jødiske skikke og traditioner. En separat ekstrabillet giver adgang til den Gamle Nye Synagoge, som dateres tilbage til 1280 og er en af de ældste synagoger i Europa.
KOMENSKY MUSEUM
Valdstejnské nám., Prag 1
Dette museum har en pædagogisk samling som er dedikeret til den meget berømte filosof Comenius (1592 - 1670). Med hans ideer omkring undervisning og pædagogiske metoder var han langt forud for sin tid. Hans portræt kan ses på den tjekkiske 200 kr seddel.
KUNSTHÅNDVÆRKSMUSEET
Ul. 17. Listopadu, Prag 1, Tel: 2481 1241
Dette museum blev grundlagt i 1885, og indeholder fine eksemplarer på dekorationskunst. Desværre er de fleste af objekterne ikke tilgængelige og kun en etage er åben for publikum.
MILITÆRHISTORISK MUSEUM
Hradcanské nám. 2, Prag 1
Dette museum ligger i Schwarzenberg Palæet og er helliget udviklingen inden for våben. Hvis man ikke interesserer sig for våben kan man bruge tiden med at nyde freskerne indenfor og den flotmalede façade udenfor denne renæssance bygning.
MODSTANDSBEVÆGELSENS MUSEUM
U Památníku 2, Prag 3
Hvis man er interesseret i 2.verdenskrig er dette nok et godt valg da det er helliget modstandsbevægelsen i Tjekkoslovakiet.
PRAGS MUSEUM
Na poríci 52, Prag 1, Tel: 2422 3179
Dette museum viser byen Prags historie fra dets grundlæggelse i det 9. århundrede op til den gotiske, renæssance og romantiske periode. Det går ikke så meget ind i menneskenes historie, men fokuserer mere på glas, porcelæn og dekorativ møblering. På overetagen er der en temmelig realistisk model af byen lavet af papir.
MUSEET FOR ASIATISK, AFRIKANSK OG AMERIKANSK KULTUR
Betlémské nám. 1, Prag 1, Tel: 2421 4537
Dette museum viser hvordan indianerne levede i Nordamerika, Sydamerika, Australien og Oceanien.
NATIONALMUSEET
Václavské nám. 68
Prag 1, tel: 2421 4537
Det største museum i Prag og måske den største skuffelse også. Museet er bygget i neo-renæssance stil og ligger for enden af Vaclavske námestí. Museet er kun et besøg værd på grund af den fantastiske bygning selv. Men skal være ekstraordinært interesseret i oldtidslevninger og mineraler for at finde et besøg her udbytterigt.
DET NATIONALE TEKNISKE MUSEUM
Kostelní 42, Prag 7, Tel: 373 651
Hvis man er interesseret I teknologi og transport er dette stedet at besøge. Kun få turister finder vej her til adressen, så hvis du bliver træt af menneskemængderne på de mere populære museer er det måske tid at besøge dette museum og stirre på gamle flymodeller ophængt i loftet.
PODSKALSKA; TOLDHUSET
Rasinovo nábrezí, Prag 2
Hvis man er vild med dampmaskiner er dette nok stedet for dig, da det viser historien om dampmaskiners virke for navigation i Prag. Podskali selv blev brugt som centrum for dampmaskine navigation og mange sømænd og flådeførere levede her.
 |
 |
 |
Smetana Museum |
Kunsthandværksmuseet |
Nationale Tekniske Museum |
|